Hold og salg af fisk til udendørs anlæg

På kurset arbejdes der med vandkemi, filteringssystemer, vandplanter og lovgivning. Der arbejdes endvidere med ernæring, sundhed og sygdomme hos udendørsfisk.

Uddannelsen henvender sig til personer som periodevis har hold og handel med udendørsfisk, ansatte i havecentre, dyrepassere, anlægsgartnere.

Deltageren kan rådgive kunder omkring etablering af havebassiner med tilhørende udstyr, herunder mekanisk og biologisk filtrering samt planteanvendelse. Deltageren kan rådgive kunder om fiskens fodring og pasning, herunder ernæring gennem livsstadier. Deltageren kan på baggrund af kendskab til fiskens sundhed og sygdomme, herunder smittekendskab rådgive kunder om sundhed og sygdomsforebyggelse hos fisk. Deltageren kan på baggrund af kendskab til drift af isolations- og salgsanlæg sikre at sygdomme ikke spredes.Deltageren har kendskab til aktuel lovgivning vedrørende hold og handel med fisk til havebassiner, herunder relevant lovgivning for området i dyrehandlerbekendtgørelsen, dyreværnsloven, reglerne omkring anmeldepligtige sygdomme samt medicinlovgivningen.

Dette kursus udbydes ikke i øjeblikket.

Du kan kontakte de skoler, der er godkendt til at udbyde kurset, hvis du vil vide mere.
Skoler som kan udbyde kurset

Nedenfor ser du en liste med skoler, som ikke har hold på holdlisten. Kontakt en af skolerne for at opfordre dem til at oprette hold.