Blokhusteknik

På kurset arbejdes der med de grundlæggende blokhusteknikker knuder og scribning ved bygning af et råhus (vægge) i rundt tømmer. Brugen af de forskellige værktøjer og deres vedligeholdelse indøves. Som primært træbearbejdningsværktøj anvendes motorsaven. Alle arbejdsoperationer inkl. sikkerhed og arbejdsmiljø indøves praktisk ved bygning af et shelter.

Uddannelsesmålet retter sig mod personer, der arbejder indenfor de jobområder, hvor der tilbydes AMU-uddannelser

Den uddannede kan selvstændigt eller i samarbejde med andre udvælge tømmer til en given etableringsopgave.Den uddannede kan selvstændigt eller i samarbejde med andre udføre de grundlæggende teknikker med anvendelse af motorsaven og specialværktøjer i forbindelse med etablering af blokhus i rundt tømmer.Den uddannede kan vedligeholde de anvendte værktøjer og i mindre omfang fremstille specialværktøjer.Den uddannede kan selvstændigt eller i samarbejde med andre udføre stabling af liggende træ til blokhusvægge i rundt tømmer, i henhold til gældende krav til sikkerhed og arbejdsmiljø.