Vurdering af risikotræer

På kurset arbejder deltageren med systematisk undersøgelse og vurdering af træer, der udgør eller kan komme til at udgøre en fare for sine omgivelser.

Uddannelsen henvender sig til praktikere, der i deres arbejde direkte eller indirekte har med træer at gøre. Det gælder for eksempel ansatte på kirkegårde, kommunernes vej-og parkafdelinger, offentlige og private skove, anlægs- og gartnervirksomheder, selvstændige entreprenører, træplejefirmaer og lignende.

Deltageren kan vurdere, genkende og udpege træer, der udgør eller er på vej til at udgøre en risiko for sine omgivelser, ved at læse træets signaler visuelt og mekanisk. Deltageren kan efterfølgende vælge den mest hensigtsmæssige handling for at mindske eller fjerne risikoen. Deltageren kan identificere de mest almindeligt forekommende biologiske og mekaniske trusler mod træet, herunder vednedbrydende svampe, insekter, traktose, køreskader, forkert beskæring, stormskadede, rodløsnede træer og lignende.Deltageren kan udvise kendskab til træets biologi, forsvarsmekanismer og livscyklus og udføre korrekt beskæring. Målene nås gennem praktiske øvelser i by, park og skov i risikovurdering af træer, og gennem praktisk anvendelse af råddetektor med efterfølgende fældning og opskæring af træet for analyse og kontrol.