Den uddannede kan selvstændigt anvende motorsaven til fældning og oparbejdning, herunder afkvistning, afgrening og opskæring af træ op til 380 mm i diameter i fældesnittet, i henhold til gældende krav til sikkerhed og arbejdsmiljø.Den uddannede kan selvstændigt anvende de håndredskaber, som bruges i forbindelse med skovningsarbejdet, herunder nedtagning af hængere, i henhold til gældende krav til sikkerhed og arbejdsmiljø.Den uddannede kan selvstændigt vedligeholde motorsavens og håndredskabernes skærende dele i henhold til fabrikanternes anvisninger, herunder løbende vurdere disses sikkerhedsmæssige stand.Den uddannede kan udføre den daglige vedligeholdelse og småreparationer af motorsav og håndredskaber, så de lever op til de til enhver tid gældende sikkerhedskrav. På baggrund af sin viden om ergonomi og fysiologi kan den uddannede tilrettelægge skovningsarbejdet, således det kan udføres på en ergonomisk forsvarlig måde.På baggrund af sin viden om sikkerhed og arbejdsmiljø (APV) kan den uddannede alene eller i samarbejde med andre tilrettelægge en skovningsopgave af småt træ.